Åbningstider
Åbningstider er mandag til fredag kl. 7.00 – 16.15
Mødelokale:
Alle møder i Spiretårnet afholdes som udgangspunkt i Spiretårnets mødelokale, hvis ikke andet er oplyst.
Mødelokalet ligger på terapeutgangen. Gå ind af lågen ved p pladsen, fortsæt lige frem, gå ind ad hoveddøren til venstre (tryk på den sorte knap), mødelokalet ligger som første lokale på venstre side ved indgangen.
Ferie og lukkedage
Vi følger Holbæk kommunes ferieplan og lukkedage.
Link: Ferier og lukkedage | Holbæk Kommune (holbaek.dk)
Busordning:
Er dit barn visiteret til at gå i specialbørnehaven Spiretårnet, er det muligt at søge om en busordning, der henter og bringer barnet mellem hjemmet og børnehaven hver dag. Bevillingen gives via familiecenteret og det praktiske aftales i samarbejde med leder, der vil tage kontakt til busselskabet DITO.
Er dit barn tilmeldt busordning, er det forældres pligt selv at melde fra, hvis barnet holder fri eller er syg.
Sygdom:
Barn i Spiretårnet:
Er dit barn blevet syg, skal det holdes hjemme, indtil barnet er friskt igen.
Oplever vi at barnet bliver sygt i løbet af dagen, ringes barnet hjem og forældrene skal sørge for at hente barnet hurtigst muligt.
Vejledningsopgaver:
Ekstern vejledning
Specialbørnehaven Spiretårnet har en vejledningsopgave overfor kommunale daginstitutioner, dagplejemødre og familier med børn, der har behov for en særlig indsats.
Vejledningen kan bl.a. omfatte observation af barnet, vejledning i konkrete tiltag omkring barnet, psykoeudukation og forslag til forskellige udviklingsfremmende aktiviteter. Inden dette sættes i gang, laves en forventningsafstemning vedr. formål og behov.